Udstilling
Jean Monnet, der blev født i 1888, brugte sit liv på at bringe europæerne sammen og betragtes i dag som en central figur i den europæiske integrations historie. Han startede i sin families cognachandelsselskab, men blev hurtigt involveret i organisationer for samarbejdet mellem de allierede magter under Første Verdenskrig. Han blev derefter udnævnt til vicegeneralsekretær for Folkeforbundet, inden han forfulgte en karriere som international bankmand. Med endnu en krig i Europa i 1940 foreslog Monnet, at der blev oprettet en fransk-britisk union, som ville samle de to lande fuldstændigt, så nazisterne kunne besejres. Selv om dette projekt ikke lykkedes, fortsatte Monnet med at kæmpe for demokrati og blev leder af "Victory Programme" i Washington DC.
Efter 1945 var Monnet ansvarlig for det franske generalkontor for moderniserings- og udstyrsplanen, og han var overbevist om, at landets velstand og sikkerhed kun kunne fungere, hvis de europæiske stater arbejdede tættere sammen på det økonomiske område. Da den kolde krig nu hurtigt fik fodfæste i samfundet, vidste han, at den eneste måde, hvorpå der kunne skabes ægte solidaritet mellem de europæiske partnere, var at sikre skabelsen af et funktionsdygtigt Europa gennem dyb integration i nøglesektorer. På denne måde blev grundlaget for "Monnet-metoden" skabt: at tage små skridt tættere på hinanden og overføre suverænitet til overnationale organer. Denne metode krævede en stærk overbevisning, en fælles stræben efter fælles interesser og en god organisationssans.
I 1950 foreslog Monnet til Robert Schuman, der var den franske udenrigsminister, at kul- og stålindustrien i de vesteuropæiske lande skulle underlægges en fælles ordning, og at Den Høje Myndighed skulle oprettes til at forvalte disse strategisk vigtige sektorer direkte og uafhængigt. Ved at handle i alles interesse imødegik Den Høje Myndighed effektivt nationale egeninteresser. Sammenlægningen af kul og stål ville gøre en ny krig mellem Frankrig og Tyskland utænkelig og materielt umulig, og på den måde ville man undgå en gentagelse af de rædsler, som Europa netop havde oplevet. Denne drøm blev til virkelighed med oprettelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) i 1951. For Monnet var dette det første skridt hen imod et "Europas Forenede Stater".
Som den første formand for EKSF's Høje Myndighed i Luxembourg var Jean Monnet stærkt engageret i Det Europæiske Forsvarsfællesskab, som han håbede ville skabe en europæisk hær inden for en ny politisk ramme. Projektet mislykkedes dog på grund af Frankrigs frygt for at tabe national suverænitet, og dette førte til, at han trådte tilbage og nedsatte aktionskomitéen for Europas Forenede Stater i 1955 for at forsætte kampen. Komitéen samlede politiske ledere og fagforeningsledere og fungerede i mere end 20 år som en lobby for at fremme konkrete resultater for et forenet Europa. Monnet gav inspiration til oprettelsen af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) og slog til lyd for Det Forenede Kongeriges tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og for oprettelsen af en fælles europæisk valuta. I 1974 støttede han oprettelsen af Det Europæiske Råd af stats- og regeringschefer, der bragte de europæiske ledere tættere sammen til gavn for alle Europas borgere. Jean Monnet døde i 1979, blot få måneder før de allerførste EU-valg, som han havde opfordret til.
