Sammen om udfordringerne: 2010'erne

EU stod over for nye udfordringer lige fra finanskrisen til brexit – hvordan reagerede vælgerne?

2014: Denne gang er der mere på spil: Gør noget. Gør det bedre. Gør en forskel.

Kroatien valgte medlemmer af Europa-Parlamentet for første gang efter at være blevet medlem af EU i 2013. 

Det var det første valg, der fandt sted, efter at Lissabontraktaten var trådt i kraft. Som noget nyt havde Parlamentet indført spidskandidatproceduren, som betød, at den politiske gruppe, der fik flest stemmer, valgte formanden for Europa-Kommissionen. De europæiske borgeres demokratiske afstemning havde således indflydelse på, hvem der blev formand for Kommissionen, og derfor deltog de politiske partiers spidskandidater i TV-debatter, interviews og vælgermøder for at inspirere vælgerne.  

Økonomisk stagnation ramte medlemslandene. EU ønskede at tackle krisen i de gældsplagede lande for at beskytte euroens stabilitet og forhindre, at euroområdet skulle bryde sammen. Parlamentets Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise kom med anbefalinger til, hvordan EU skulle reagere på situationen. Parlamentet støttede oprettelsen af et ungdomsbeskæftigelsesinitiativ, der blev vedtaget i 2013, for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed i de værst ramte regioner i EU.

I 2012 afviste Europa-Parlamentet den kontroversielle handelsaftale vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA) og bakkede dermed op om de kritikere af handelsaftalen, som hævdede, at nogle af dens bestemmelser om piratkopiering på internettet kunne bringe borgernes frihedsrettigheder i fare.

Europa-Parlamentet og det ukrainske parlament i Kyiv godkendte en aftale om politisk associering og økonomisk integration mellem EU og Ukraine. På den globale scene skabte Det Arabiske Forår (2011) overskrifter i Europa, og en borgerkrig brød ud i Syrien.