Udstilling
Nelson Rolihlahla Mandela (1988) - Sydafrika
Som et ikon i kampen mod racisme stod Nelson Mandela i spidsen for Sydafrikas historiske overgang fra apartheid til et raceinkluderende demokrati, og han gik ind for lige muligheder og fred for alle.
"Vi ser denne pris som en tilskyndelse til at forblive tro mod vores fælles vision om en verden uden krig, fattigdom og lidelse. Det vigtigste er at have modet til at kæmpe for retfærdighed og fred.
Anatoli Marsjenko (posthumt) - 1988, Rusland
Anatolij Martjenko, en tidligere sovjetisk dissident, som bragte de forfærdelige fængselsforhold for politiske fanger til offentlighedens kendskab, blev nomineret af Andrej Sakharov selv.
Alexander Dubček (1989) - Slovakiet
Som en ledende skikkelse i Foråret i Prag gik Alexander Dubček ind for demokratiske og økonomiske reformer. Gennem hele livet kæmpede han for frihed, selvbestemmelse og social retfærdighed.
Nu, hvor jeg modtager Sakharovprisen, går mine tanker til dem, der lagde fundamentet for den fornyelse og forandring, som vi oplever i dag. Selv på de mest vanskelige tidspunkter i deres historie er befolkningerne i de to nationer, der udgør mit land, aldrig ophørt med at føle sig som en del af menneskehedens store frihedskamp.
Aung San Suu Kyi (1990) - Myanmar
Den tidligere politiske fange Aung San Suu Kyi stod i spidsen for Myanmars kamp for demokrati og imod landets militærdiktatur. Hun kunne først modtage Sakharovprisen for tankefrihed den 22. oktober 2013, 23 år efter tildelingen.
Den 10. september 2020 besluttede Europa-Parlamentets Formandskonference at suspendere Aung San Suu Kyi fra hendes aktiviteter i Sakharovprisfællesskabet som reaktion på hendes forsømmelse af at forsvare og sikre rohingya-mindretallet i Myanmar og for hendes indirekte accept af de medfølgende menneskerettighedskrænkelser og krænkelser af den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning.
Adem Demaçi (1991) - Kosovo
Som Balkans svar på Mandela gik Adem Demaçi imod det serbiske styres hårde undertrykkelse, og han viede sit arbejde til at fremme tolerance og etnisk forsoning i Kosovo.
Uden ytringsfrihed er der ingen dialog, uden dialog forbliver sandheden skjult, og uden sandheden er fremskridt utænkeligt.
Mødrene fra Plaza de Mayo (1992) - Argentina
"Mødrene på Plaza de Mayo" førte en fredelig modstandskamp mod militærdiktaturet og undertrykkelsen i Argentina som reaktion på bortførelser og tortur af politiske modstandere.
Vi vil gerne indgå en form for pagt, en fælles forpligtelse til at gøre alt for at sikre, at der ikke sættes grænser for værdsættelsen og beskyttelsen af livet.
Hebe de Bonafini
Oslobodjenje (1993) - Bosnien-Hercegovina
Journalisterne på avisen Oslobodjenje i Sarajevo satte deres liv på spil i kampen for at bevare deres lands enhed og etniske mangfoldighed under krigen i det tidligere Jugoslavien.
... forsvare og bevare et Bosnien-Hercegovina, som er multietnisk, multinationalt, kosmopolitisk og tolerant.
Zlatko Dizdarević
Taslima Nasreen (1994) - Bangladesh
eksil fra Bangladesh og Bengalen på grund af sine sekulære synspunkter kæmper forfatteren Taslima Nasreen mod undertrykkelse af kvinder og modsætter sig alle former for religiøs ekstremisme.
Som forfatter kan jeg ikke blot være passiv tilskuer til det, der sker i mit land, og afskære mig fra den verden, jeg bor i.
Leyla Zana (1995) - Tyrkiet
Som den første kurdiske kvinde, der blev valgt ind i det tyrkiske parlament i 1991, er Leyla Zanas kamp for demokrati et symbol på hendes folks kamp for værdighed og menneskerettigheder.
De vil ikke være i stand til at stoppe udviklingen og internationaliseringen af vores fredelige kamp for lige og broderlig sameksistens ... i en demokratisk ånd af gensidig respekt for hvert folks rettigheder og identitet.
Wei Jingsheng (1996) - Kina
Wei Jingsheng, som er en vigtig figur i oppositionen mod det kinesiske styre, fordømmer krænkelser af menneskerettighederne og kæmper for demokrati. Fængsling og eksil har ikke fået ham til at tie.
Med Sakharovprisen "opmuntrer og støtter den europæiske befolkning ... hele menneskerettighedsbevægelsen i Kina.
Salima Ghezali (1997) - Algeriet
Som chefredaktør for den kritiske avis La Nation og formand for Foreningen for Kvinders Frigørelse forsvarer Salima Ghezali kvinders rettigheder, demokrati og politisk dialog i Algeriet.
Grundlæggende demokratiske spørgsmål ... har ingen chance for at undslippe de ghettoer, hvor de på machiavellistisk vis holdes som gidsler, hvis det overvældende flertal af befolkningen betragter dem som noget, som et mindretal – der lader hånt om flertallets skæbne – har monopol på.
Ibrahim Rugova (1998) - Kosovo
Den første præsident for Kosovo arbejder utrætteligt på fredelige løsninger og en fredelig dialog og har viet sit liv til de etniske albaneres ikkevoldelige modstand mod serbisk undertrykkelse.
I de ti år, der er gået, siden den blev oprettet, er Sakharovprisen gået hen og blevet et symbol på fred, frihed og menneskelighed.
Xanana Gusmão (1999) - Timor-Leste
Xanana Gusmão ledede engang Østtimors (Timor-Lestes) kamp for frihed og selvbestemmelse og blev landets første præsident og senere premierminister.
Jeg betragter denne pris som en anerkendelse fra Europa-Parlamentet af det mod, mit folk har udvist i sin kamp for et frit fædreland, hvor den frie tanke er sikret som en iboende menneskelig værdi.