Udstilling
Efter krigens ødelæggelser begyndte Louise Weiss at kigge uden for Europas grænser efter nye måder at bruge sin bemærkelsesværdige handlekraft på. Hun var opsat på tanken om at bruge billeder til at udtrykke sine idéer. Med den ambition drog hun ud på verdensomspændende rejser og arbejdede for at skabe øget opmærksomhed om lande og civilisationer langt væk fra Europa.
På det tidspunkt begyndte Weiss at interessere sig for arbejdet i l'Institut français de polémologie, det franske institut for fredsforskning, som undersøgte de grundlæggende årsager til væbnede konflikter. I løbet af denne periode holdt hun også gang i sit eget forfatterskab, som bestod af romaner, biografier, teaterstykker, essays og rejsebeskrivelser. Hun udgav blandt andet erindringsværket Mémoires d'une Européenne (En europæers erindringer) i seks bind, for hvilket hun i 1978 modtog Robert Schuman-prisen.
Hun arbejdede i adskillige år som etnograf i Asien, Afrika, Mellemøsten og det indiske subkontinent. Under den kolde krig var hun vidne til de geopolitiske, religiøse, sociale og kulturelle omvæltninger, som ændrede den tredje verden. Hun lavede en række dokumentarer og kortfilm, som hun præsenterede på store rundture i Europa.
Hun oprettede også Louise Weiss-fonden i Strasbourg, som uddeler en pris til personer, der har arbejdet for fred og for at bringe forskellige folkeslag tættere sammen. Siden 2005 har den europæiske journalistsammenslutning uddelt en årlig Louise Weiss-pris til journalister for særligt arbejde med europæiske anliggender.
