Udstilling
Louise Weiss blev født den 25. januar 1893 i Arras (i regionen Pas-de-Calais i Frankrig). Hun var den ældste i en søskendeflok på seks i en familie fra den højere middelklasse med oprindelse i Alsace, en familie forankret i patriotiske, sekulære og republikanske værdier. Hendes far var en fremtrædende mineingeniør. Hendes mor, som også var fra Alsace, var af jødisk afstamning med rødder i det centrale Europa. Louises familiehistorie betød, at hun i en tidlig alder var bevidst om historiens farer og det vanskelige forhold mellem Frankrig og Tyskland.
Som ung boede hun i Paris, hvor hun modtog en streng uddannelse på landets fineste skoler. Trods faderens modstand valgte hun med stor succes at gå den akademiske vej, hvor hun læste en universitetsgrad på University of Oxford og i en alder af 21 bestod en prestigefyldt statslig lærereksamen inden for de humanistiske fag (agrégation de lettres). Med den uddannelse var Louise egentlig kørt i stilling til et arbejde som lærerinde, men hendes fremtid lå uden for klasseværelset. I 1914, samme år som hun modtog sit afgangsbevis, ændrede livet sig for bestandig – både for Louise Weiss og for hele Europa.
Blodbadet på slagmarken under Første Verdenskrig og lidelserne hos en generation, der blev ofret, kom til at præge Louise Weiss for evigt. Hun afslog en lukrativ karrieremulighed inden for uddannelse og oprettede i stedet en sygeklinik, hvor soldater, der var såret i kamp, kunne blive behandlet. Senere ledte hun også et modtagelsescenter for tilskadekomne i Nordfrankrig.
Der gik dog ikke længe, før Weiss igen begyndte at se sig om efter nye måder at udfolde sine talenter på. Hun elskede at debattere og udveksle idéer og endte med at kaste sig over journalistfaget, hvor hun udgav sine første artikler i parisiske aviser.
